/Kend dit nytårsfyrværkeri
Kend dit nytårsfyrværkeri 2018-04-16T11:16:50+00:00

Kend dit nytårsfyrværkeri

Nu skal du lære om nytårsfyrværkeri, så du har styr på de facts, som du skal bruge for at vinde respekt nytårsaften. Og så er du sikret et godt nytårsknald.

Det mest populære fyrværkeri kan opdeles i tre kategorier – raketter, batterier og alt det andet.

Vi starter med at kigge på en raket

Raketter

Når du tænder lunten, er det første der bliver sat gang i rakettens motor. Motoren er det der får raketten til at stige til vejrs inden lunten har brændt sig hele vejen op til rakettens kapsel. I kapslen finder man de såkaldte stjerner samt det krudt som får rakethovedet til at eksplodere. Sådan fungere raketter kort fortalt.

Se alle vores nyårsraketter her

Batterier

Batterier er noget helt andet. Her er det en krudtladning der skyder en bombe op. En tidsforsinkning sikrer at rørets krudtladning ikke antænder bomben før bomben er steget helt til vejrs.

Lovgivningen siger at der maksimalt må være 25 gram krudt pr. rør i et batteri. Til sammenligning må der være 75 gram krudt. Raketten kan derfor lave en endnu større effekt, men til gengæld er rørene i et batteri forbundne, så effekterne skydes af i et heftigt tempo.

Se alle vores nytårsbatterier her

Effekter i nytårsfyrværkeri

Men det vigtigste er, hvad du ser og dine naboer ser – effekterne.

Peony

Peonyen kommer du garantrisse til at se igen og igen. Det er en af de mest almindelig effekter og også en af de nemmeste at genkende, så her kan du ikke f**** up.

Peonyen springer og de farverige stjerner indeholder ingen glitter og efterlader intet spor.

Chrysanthemum

Den næste effekt har du bombesikkert hørt navnet på før – Chrysanthemum – som i øvrigt deler navn med okseøje, altså blomsten okseøje.

Det er en variation af peonyen. Den har næsten samme form – forskellen er at stjernerne i Chrysanthemumen efterlader et spor af gnister. Så langt så godt.

Willow

Den næste effekt hedder Willow. I stedet for gnister efterlader stjernerne lange haler af guld eller sølv efter sig.

Pas på du ikke forveksler den med Chrysantemum. Formen er nemlig mindre cirkulær, da stjernernes fald danne nedadgående buer. Ligesom et piletræ

Palm

Vi bliver i planternes verden – den næste effekt hedder Palm eller Palme på dansk. Den består af store stjerner, som falder ligesom brede palmeblade.

Ofte efterlader opskudet en tyk hale efter sig, som danner palmens stamme.

Brocade

Brocaden er en af de mest populære effekter. Den er typisk at lavet af guld eller sølv. Brocaden er lavet af større stjerner og derfor bliver trådene tykkere. Formen er også mere kugleformet end f.eks. en Willow.

Det var de mest markante forme for effekter.

Crackling og Salute

Til at krydre en effekt bruges crackling, det er den knitrene lyd som denne.

En anden lyd er salutten. En salute er et kæmpe brag. Intet mindre. I Danmark bruges salutten oftest sammen med en af de synlige effekter. Men faktisk er selve salutten kun braget, som eksempelvis kan bruges i et batteris finale.

Alle effekterne kommer i et væld af variationer og kan sagtens kombineres med hinanden. Det er faktisk det der gør fyrværkeriet spændende.

Se filmen igen og terp så de navne indtil du kan dem udenad.